Velkommen til Klinik Winther
Velkommen til min lille klinik, hvor jeg tilbyder fysiurgisk velværemassage. Her får du mulighed for bare at slappe af og nyde at kunne mærke roen sænke sig over krop og sind.
Hvad er fysiurgisk massage?
Den fysiurgiske massage fokuserer på kroppens muskler, sener og led og bygger på anatomisk og fysiologisk viden, hvor der arbejdes i dybden.
Som behandler tilbyder jeg dybdegående massage, der bl.a. løsner muskelspændinger, reducerer stress, lindrer smertetilstande og øger velvære.
Kan jeg føle mig tryg?
Jeg kan garantere for, at du bliver taget godt imod og informeret om, hvordan behandlingen foregår. Du vil på alle måder blive mødt af stor faglighed, tryghed og respekt, og sammen skræddersys behandlingen til dig. Udover at være uddannet professionel massør, har jeg mange års erfaring som sygeplejerske, og har yderligere en kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi.
Ligger lokalet i forbindelse med en butik?
Ja, klinikken er beliggende i butikken Velsmag og Velbehag i Frejlev, så vi deler indgang. Kliniklokalet ligger til venstre i butikken, og der er en sofa, hvor man kan vente. Der vil selvsagt være en smule støj fra butikken, men det påvirker ikke den rolige og afslappede atmosfære, når først døren er lukket.
Hvad skal jeg have med?
Medbring et lille håndklæde og et almindeligt lagen, men fortvivl ikke hvis det glemmes. Jeg har ekstra på lager. Betaling foregår med kort, men jeg kan også modtage mobilepay.
“Super hyggelig og personlig klinik. Dejlig afslappende atmosfære. Eva spørger ind til kroppens problematikker og retter massagen til, så behandlingen giver det mest optimale resultat. Kan klart anbefale Klinik Winther"
(Jeanette Jakobsen)
Klinik Winther er stedet, hvor du kan finde lindring og velvære gennem professionel massageterapi.